G! Festival & camping
MUSIKOPLEVELSE; 5 dage / 4 nætter, fra DKK 4.250,-
Hvis du har lyst til at prøve noget nyt og anderledes, så er det på tide at sætte kurs mod Færøerne og opleve den såkaldte G! Festival, hvor du møder den færøske kultur fra en ny overraskende vinkel og kommer tæt på det sammenhold og sociale samvær, der er meget karakteristisk for færingerne.
Festivalen finder sted i den charmerende bygd Gøta og byder på en hel weekend med masser af god stemning og musik i eventyrlige omgivelser med knejsende grønne fjelde, der møder havet, og internationale og færøske kunstnere, der underholder publikum i skøn samdrægtighed. En festivaloplevelse af de sjældne, der har høstet topanmeldelser af The Guardian, The Fly og Playlouder.com og i 2007 blev den kåret til den andenbedste festival i Europa.
G! Festival & Camping er for dig, der gerne vil opleve at bo og feste sammen med unge færinger på en campingplads, der er præget af socialt samvær, god stemning og livsglæde. Komforten har ikke højeste prioritet.
Pris pr. person fra |
DKK 4.250,- |
Tilkøb: |
|
Transfer - Taxa transfer fra lufthavnen til Gøta | DKK 250,- |
Transfer - Taxa transfer fra Gøta til lufthavnen | DKK 250,- |
Forlæng rejsen og oplev resten af Færøerne - hvis du vil bruge denne mulighed for at opleve mere af Færøerne, er det muligt at forlænge opholdet med ekstra nætter i Tórshavn eller andre steder på Færøerne. Kontakt os for mere information og priser.
Ønskes yderligere information om G! Festivalen eller en af vores andre pakkerejser? Kontakt venligst 62ºN på tel. +298 340060 eller email incoming@62n.fo