G! Festival 16. - 18. juli 2020
EN UNIK FESTIVALOPLEVELSE til priser fra kun DKK 3.795,-
Hvis du har lyst til at prøve noget nyt og anderledes, så er det på tide at sætte kurs mod Færøerne og opleve den såkaldte G! Festival, hvor du møder den færøske kultur fra en ny overraskende vinkel og kommer tæt på det sammenhold og sociale samvær, der er meget karakteristisk for færingerne.
Festivalen finder sted i den charmerende bygd Gøta og byder på en hel weekend med masser af god stemning og musik i eventyrlige omgivelser med knejsende grønne fjelde, der møder havet, og internationale og færøske kunstnere, der underholder publikum i skøn samdrægtighed. En festivaloplevelse af de sjældne, der har høstet topanmeldelser af The Guardian, The Fly og Playlouder.com og i 2007 blev den kåret til den andenbedste festival i Europa.
Vi har sammensat nogle pakketilbud, der giver dig mulighed for at deltage i denne ekstraordinære begivenhed til en overkommelig pris. Turene findes i flere forskellige sammensætninger; uden overnatning, med overnatning på festivalens campingplads eller du kan bo hjemme privat, så der skulle være noget for enhver smag - se de forskellige tilbud nedenfor.
Besøg den officelle G! Festival hjemmeside her: www.gfestival.com
Eller lad dig inspirere af denne G! Festival 2016 after movie