Oplev Færøerne på få dage
20. oktober - 20. december 2020
KØR SELV FERIE; 5 dage / 4 nætter, fra DKK 4.995,- *
De fleste besøgende rejser til øerne om sommeren, men hvorfor ikke prøve noget andet og opleve den vilde nordiske natur om efteråret eller vinteren? Vejnettet på Færøerne er veludbygget, og med bil kan man hurtigt komme rundt i det meste af landet. Med bil kan du gøre det i dit eget tempo, hvilket er en stor fordel, eftersom vejret kan være meget forskelligt rundt om i landet.
Færøerne er en oplevelse for sig. Øerne har en enestående natur, en rig historie og et rigt kulturliv. Det afvekslende vejr med regn, dis, varme og solskin giver betagende naturoplevelser, og mødet med de gæstfrie indbyggere er en væsentlig del af oplevelsen. Der er fugle og får, uberørt natur og isolerede bygder. Der er stilhed, der kun brydes af brusende vandfald og øredøvende brænding.
På denne kør-selv-ferie kan man opleve noget af det hele.
PROGRAM:
Dag 1
Ankomst til Vágar lufthavn. Bilen afhentes ved 62°N skranken i lufthavnen hvor I også vil få udleveret et kort over øerne. Vi forslår at I udforsker øen Vágar, med en tur til Sørvágur, Bøur og Gásadalur - hvorfra der er en fantastisk udsigt til Tindholmur og Mykines.
Turen går til Tórshavn, hvor i skal bo på 62°N Hotel i 4 nætter.
Dag 2
Vi anbefaler at dagens tur går fra Tórshavn via Streymoy til Eysturoy, hvor det idylliske landskab på den nord-østlige side af øen venter.
Turen fortsættes over Streymoy via "Atlanterhavs-broen" til Eiði og derved videre til Gjógv - på denne del af turen er der flere steder med helt fantastisk udsigt og specielt over de unikke klippeformationer "kæmpen og kællingen" ud for nordspidsen af Eysturoy. Her foreslår vi en mindre tur til Tjørnavík, hvor vi anbefaler at få afkølet tæerne ved en vandretur på den dejlige sandstrand, og der ses spor fra vikingetiden. På vej retur til Gjógv er det et "must" at opleve bygden Saksun; kirken og gården Dúvugarður (museum). Når der køres fra Eiði til Gjógv passerer man under Færøernes højeste fjeld Slættaratindur (882 m).
Dag 3
Vores forslag er at dagens udflugt står i Nordøernes tegn - først nordpå til Færøernes nordligste bygd Viðareiði.
Efter Viðareiði køres via dæmningen til Kunoy, hvor vi foreslår en vandretur i den fantastiske plantage og eventuel at nyde en medbragt madpakke. Der bør stoppes ved Christianskirken i Klaksvík - vel nok den smukkeste kirke på Færøerne.
Dag 4
Formiddagen bruges til at udforske Tórshavn; en vandretur i den gamle bydel "á Reyni", Tinganes og til fortet Skansin - denne tur kan også foretages med lokal guide!
Efter middag køres til Kirkjubøur - Færøernes historiske kulturcenter. Se den ca. 900 år gamle Roykstovan (som regnes for at være verdens ældste beboede træhus), som stadig beboes af kongsbonden, den 17. i rækken. Ólav's kirken fra år 1111 og opkaldt efter Kong Olav den Hellige.
Kirken er den ældste på Færøerne og stadig i brug. Vi ser ruinerne af Skt. Magnus katedralen, som anses for en af de største kulturattraktioner på Færøerne.
Dag 5
Turen går tilbage til Danmark og vi håber at du er mange dejlige oplevelser rigere efter dit ophold på Færøerne.
20. oktober - 20. december 2020
Pris pr. person i delt dobbelt værelse fra |
DKK 4.995,- |
20. oktober - 20. december 2020 | |
Pris ved 2 personer i delt dobbeltværelse | DKK 4.995,- per person |
Pris ved 3 personer i delt triple værelse | DKK 4.695,- per person |
Pris ved 4 personer i 2 x dobbeltværelser | DKK 4.495,- per person |
Rabat for børn u/12 år kontakt venligst 62ºN | |
Ønskes yderligere information om Oplev Færøerne på få dage eller en af vores andre pakkerejser eller en skræddersyet pakkerejse ud fra jeres ønsker? Kontakt os på tel. +298 340060 eller email incoming@62n.fo