Kort over Færøerne
Færøerne er lokaliseret i det Nordatlantiske hav, placeret imellem Island, Norge og Skotland. Færøerne omfatter 18 øer, der adskilles af smalle fjorde og sunde.
Infrastrukturen på Færøerne er velorganiseret. Med to undersøiske tunneler, broer, og almindelige tunneler kan det meste af Færøerne nås med køretøj. De større øer, Suðuroy og Sandoy, besejles af to nye funktionelle færger, mens mindre både sejler ruterne til de små øer. Med bil kan Færøerne opleves på egen hånd og vi tilbyder vores bestseller: Udforsk Færøerne i lejet bil.
Se kortet over Færøerne nedenfor. Klik på billedet for at downloade kort over Færøerne i pdfI 1895 indledte Generalstabens Topografiske Afdeling arbejdet på Færøerne med at etablere et triangulationsnet. Et landkort over Færøerne blev udgivet første gang i 1916 i 1:100.000 format. Efterfølgende blev der udført en opdatering af koret igennem årene og i 1982-1984 blev der fortaget flyfotos. Dette gav et bedre billede af Færøernes land kort. I 2015 blev der udviklet af et nyt topografisk kort over øerne, som blev baseret på satellitoptagelser og en digital terrænmodel.
Vandrekort
Færøerne er det ideelle rejsemål for dig med hang til natur og friluftsoplevelser og vi har blandt andet sammensat en pakke til dem, der ønsker at opleve vandreture på Færøerne.
Før ankomst kan du gennemse vandretursguiden, som indeholder foreslåede vandreruter og praktisk information relateret til vandreture. Denne guide vil vise dig nogle spektakulære steder på Færøerne, som kan opdages til fods. Vi anbefaler, at du forholder dig til vejledningen og stierne eller at du kontakter en lokal guide, når du ønsker at vandre. Klik her for at downloade guiden med vandreture og kort (pdf).
Se nedenfor et eksempel på en vandretur: Tórshavn - Kirkjubøur.
De fleste stier der er beskrevet i denne vejledning, er gamle landsbyveje. De valgte ruter er opført i geografisk rækkefølge fra nord til syd. De anbefalede stier er for det meste markeret med gamle varder og bliver brugt som en form for navigation ved at placere løse sten i bunker, som tilføjes med tiden. Varderne er de fleste steder vedligeholdt, men nogle steder kan det være svært at se dem, mens stien er tydelig synlig. På andre ruter anvendes der pæle, som viser retning af stien. Der er dog et par steder uden varder, stier eller pæle. Disse ture er beskrevet med andre funktioner, såsom master, bygninger, hældning af jord og kløfter. Vi anbefaler at tale med det lokale turistkontor i disse tilfælde omkring vejledning.