• Om Færøerne

Fakta om Færøerne

62°N er et af landets mest erfarne rejsebureauer, og vi kan hjælpe vores kunder til at sammensætte pakkerejser præcis efter jeres ønsker og behov. Vi har en grundig viden om færøsk historie, natur, befolkning, kunst og kultur og arrangerer vores pakker ud fra denne indsigt. Med vores ekspertise og vores gode netværk af professionelle samarbejdspartnere, kan vi tilbyde vores kunder den perfekte rejse til vores fantastiske øer.

 

Officelle navn: Færøerne eller på færøsk Føroyar

Hvor ligger Færøerne? Øerne ligger på 62 grader nordlig bredde og 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem Hebriderne mod syd, Shetland mod sydøst, Norge mod øst og Island mod nordvest. Der er ca. 2 timers flyvetid fra Danmark. Se kort over Færøerne

Hovedstad: Tórshavn. Der bor 20.764 indbyggere i kommunen (2017)

Største by: Tórshavn

Andre byer: Af andre byer er der Klaksvík med 5.025 indbyggere, Runavík med 3.900 indbyggere, Vágur og Tvøroyri med henholdsvis 2.023 og 1.713 indbyggere (2017)

Areal: 1.399 km2 fordelt på 18 øer, 1.100 kilometer kystline og et havområde på ca. 274.000 km2

Befolkningstal: 50.322 indbyggere (indbyggertal Færøerne 2017)

Nationalmelodi: Tú alfagra land mítt (mit allersmukkeste land)

Det færøske flag Merkið: Flaget blev designet af færøske studerende i København og blev hejst for første gang på Færøerne i 1919. Flaget blev dog først anerkendt under Anden Verdenskrig d. 25. april 1940 af Storbritannien.


Befolkningstæthed: Ca. 35 personer  pr. km2

Uafhængighed: Selvstyre i 1948

Nationaldag: 25/4

Sprog: Det færøske sprog, som er germansk sprog, har sin oprindelse fra oldnordisk. Sproget er nært beslægtet med det islandske sprog og nogle norske dialekter. Sproget er et af de vigtigske aspekter i den færøske kulturelle identitet, og derfor er færingen meget bevidst omkring bevaring af sproget og holder det levende og ukueligt mod global indflydelse. På Færøerne tales færøsk i det daglige, men alle kan forstå de nordiske sprog samt engelsk.

kirkjuboeBillede af Kirkjubøur. 



Religion: Hovedparten af befolkningen tilhører den evangelisk-lutherske folkekirke. Herudover findes der mindre kirkesamfund, såsom katolikker, adventister, baptister, pinsemissionen og Jehovas Vidner.

Regering og de politiske partier: Landet en selvstyrende region under Kongeriget Danmark. Hjemmestyreloven fra 1948, giver det færøske parlament, som er et af verdens ældste, selvstyre indenfor mange områder, som inkluderer bevaring og forvaltning af de levende havressourcer indenfor 200 sømil fiskegrænsen, undergrundsressourcer, handels-, finans-, industri- og miljøpolitik samt transport, kommunikation, kultur, undervisning og forskning.
Det færøske parlament, Løgtingið, består af 33 medlemmer. Selvom Danmark er medlem af EU og European Economic Area (EEA) har Færøerne indtil videre valgt at stå udenfor.

Infrastruktur: Vejnet på 960 km asfalterede veje, som gør det let at komme omkring på øerne.

Tidszone: GMT, hvilket betyder at når klokken er 12:00 i Danmark er klokken 11:00 på Færøerne.

Elektricitet: 220 volt. Der benyttes samme stiktyper som der bruges i Danmark.

Klima: Øerne har tempereret ø klima, og vejret er meget omskifteligt. Det ene øjeblik skinner solen fra en næsten skyfri himmel for pludselig at skifte over i dis og regnbyger.

Øernes klima er præget af beliggenheden i Golfstrømmen, der medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Man er altid højst 5 km fra havet.

Gennemsnitstemperaturen ligger på 3°C om vinteren og 11°C om sommeren, dog kan det blive meget varmere på steder, der ligger i læ. Luften er altid ren og frisk uanset årstid.

Højeste punkt: Fjeldet Slattaratindur er 882 meter højt.

Beklædning: Da man på øerne kan opleve det fantastiske og specielle ved flere årstider på kort tid, er det fornuftigt at være forberedt på det uventede. Det anbefales, at man medbringer en regn og vindtæt jakke, sweater, hue og godt fodtøj. Påklædning i flere lag er altid en god ide.

Valuta: Dansk valuta er gældende - Færøerne har sine egne pengesedler og bruger danske mønter.

Prisniveau: Øerne er selvforsynende hvad angår fisk, skaldyr og mælkeprodukter. Alt andet skal importeres med enten skib eller fly, og det øger prisniveauet. Sammenlignet med Skandinavien er prisniveauet på daglige indkøb lidt højere, hvor især alkohol, tobak og friske frugter samt grøntsager hører til i den høje ende af prisskalaen. Prisniveauet på div. oplevelser (udflugter, museumsbesøg, koncerter m.m.) og at spise på restaurant er nogenlunde det samme som andre steder i nordeuropa.

Kreditkort: I pengeautomater, der findes i de større byer/bygder, kan man hæve penge med følgende kreditkort: Dankort, Eurocard/Mastercard og VISA. Selv om de fleste butikker accepterer DK, Visa og Mastercard, så er kontanter bedst, hvis man skal ud på de små bygder.

Drikkepenge: Med hensyn til drikkepenge er det som hovedregel, som det er i Danmark – man forventer ikke drikkepenge. Men hvis man mener at have fået en god betjening og maden har været god er man selvfølgelig velkommen til kvittere ved at lægge lidt drikkepenge.

Visum og pas: For Nordiske borgere er pas og indrejsevisum ikke påkrævet, man behøver kun at medbringe godkendt billedlegitimation som f.eks. kørekort. Hvis du ikke er Nordisk statsborger bliver du nødt at medbringe pas.

Vaccination: For at rejse til øerne behøver man ikke at få vaccinationer.

Telefonkode: +298

Internet: Internet på Færøerne findes bla. på hoteller, turistinformationskontorer og biblioteker, samt ved at benytte færøske telefonselskaber.

Kørsel: Der er højrekørsel og brug af sikkerhedssele er påkrævet. Fartgrænsen er 50 km/t i tættere bebygget område og 80 km/t på hovedvejer. Parkering i Torshavn, Runavík, Klaksvík og i lufthavnen er reguleret. Parkeringsskiven som er placeres lavt i højre side af forruden skal stilles på det tidspunkt man parkerede bilen. Brug af nærlys er påbudt. Vær opmærksom på, at fårene kan springe ud foran bilen, hvis dette skulle ske så ring til politistationen tel 35 14 48.

Tuneller: Tunnelafgift for gennemkørsel i den undersøiske tunnel til Klaksvík og Vágar, men hvis du har leje bil fra 62°N skal du ikke betale tunnelafgift ved service stationerne som det står på skiltet ved tunnel indgangen. 62°N sørger for at tunnelafgiften vil blive trukket på dit kreditkort efter afrejse.

Tax free: Alle tilrejsende, som ikke er bosiddende, kan få færøsk moms (MVG) refunderet ved køb for mere end DKK 300,-. Hold øje med de blåhvide skilte i forretningsvinduerne, hvorpå der står “Tax Free” og bed ekspedientetn om en “Tax Refund Cheque” når du køber. Momsen får du siden refunderet fra “Tax Refund” agenten enten i lufthavnen eller ombord på færgen Norrøna

Alkohol: Ifølge loven skal man være 18 år for at kunne købe alkohol. Øl, vin og spiritus kan kun købes i de offentlige monopolhandler og på restauranter, caféer, natklubber etc. der har spiritusbevilling.

Læs mere om de forskellige regioner på Færøerne

Besøg Færøerne?

Se vores spændende udvalg af pakkerejser her

Tindhólmur
Tindholmur

Mykineshólmur, Mykines

Mykinesholmur

Kallurin, Kalsoy

Kallurin

Risin og kellingin, Eysturoy

Risin-kellingin

Saksun, Stremoy

Saksun

Gjógv, Eysturoy

Gjogv

Mikladalur, Kalsoy

Mikladaur-udsigt

Færøerne - en uudforsket verden venter dig

62°N har sammensat en række forskellige spændende pakketilbud, der skal give dig den bedst mulige oplevelse på Færøerne

Læs mere
FORESPØRG / BESTIL DIN REJSE TIL FÆRØERNE
Kalender
Fortsæt

BRUG FOR HJÆLP? Ring til os på +298 34 00 60 eller e-mail incoming@62n.fo